Om sproget

Grønlandsk tilhører gruppen af inuit-sprog og tales i Grønland og af grønlændere i andre lande, først og fremmest i Danmark. Inuit-sprog findes også i de nordligste dele af Canada og Alaska. Disse sprog er nært beslægtede og danner et kontinuum, så nabofolkene uden videre kan forstå hinanden. Midt på vestkysten af Alaska er der en sproggrænse. Sydpå taler man yupik-sprog, der er i familie med inuit-sprog nordpå, men yupik-talende og inuit-talende folk kan ikke uden videre forstå hinanden. Yupik-sprog tales også på nogle af øerne i Beringstrædet og i det østligste Sibirien. Inuit-sprog og yupik-sprog er i familie med aleutiske sprog, der tales af færre end 100 mennesker på den langstrakte øgruppe Aleuterne, der strækker sig fra Alaska ud i Beringstrædet.
Ca. 45.000 mennesker i Grønland taler grønlandsk. Desuden har ca. 10.000 grønlændere i Danmark grønlandsk som modersmål. Det giver derfor god mening at kombinere sprogkurset med noget viden om Grønland og det grønlandske samfund.
Livet i Grønland er stort og vildt og skønt, men man må være indstillet på, at vejret og naturen spiller en stor rolle i hverdagen og har indflydelse på, hvad du kan hvornår. Der er laaang vej fra Roskilde til Kullorsuaq, og du kan aldrig vide, hvornår du er fremme. Uforudsigeligheden giver plads til impulsivitet, fest, sammenhold og invitationer, og mange bliver bidt at livet i nord. Selvom dansk er skolefag helt fra 1. klasse, er mange utrygge ved at tale dansk. Man bør derfor lære sig i hvert fald lidt grønlandsk.

Grønlandsk er ikke som dansk

I forhold til dansk er grønlandsk meget specielt. Det skyldes blandt andet, at mange oplysninger kan bygges sammen i ét ord. For eksempel kan “kunne”, “ikke” og “ganske vist” sagtens blive en del af det samme ord, mens det på dansk ville blive til en sætning bestående af flere ord. Grønlandsk kan derfor kendes på de relativt mange lange ord. “Kunne”, “ikke” og “ganske vist” udgør midterdelen af det følgende ord: 

PISINNAANNGIKKALUARPOQ = det kan ganske vist ikke lade sig gøre 

Det vil sige, at “kunne” ikke er et ord på grønlandsk, men en ordstump. Og det er meget sværere at lære ordstumper end at lære hele ord. Oven i købet er det ikke nok at lære ordstumpen, du skal også kunne sætte den sammen med en rod og en endelse, hvis det skal blive til et meningsfuldt ord.  

Ajornakusoortutut oqaatigineqarsinnaanngikkaluarpoq = det kan ganske vist ikke kaldes vanskeligt 

Det kræver arbejde, men det er muligt

Det tager lang tid at blive god til grønlandsk, men ikke længere tid end at blive god til andre ting. I løbet af folkeskolen har du 630 timers engelsk. I forhold til det batter 12 timers undervisning i grønlandsk ikke rigtig noget. Men det er nok til at give dig en forståelse for sprog og samfund, og gennemfører du alle vores kurser, står du med et rigtig godt udgangspunkt for at lære at tale det flydende. Men det er hårdt, og du kommer ikke sovende til det. Derfor er det vigtigt at have en lærer eller en grønlandsk ven, der kan hjælpe dig med at få delene sat rigtigt sammen. Og derfor er det vigtigt at have en studiegruppe eller god ven, der kan støtte dig i at blive ved med at studere grønlandsk, selvom det går langsomt fremad. 

Vi kan hjælpe dig på vej. Følg vores kurser i Nuuk eller online, lav en aftale med din arbejdsgiver om, at der skal være plads til grønlandsk i eller uden for arbejdstiden, find en god studiemakker, og kom i gang med det samme. Hvis det går for hurtigt, kan du altid holde en pause fra kurserne og bruge tiden på selvstudier eller tage samme kursusniveau en gang til. 

Vi underviser i sprog og kultur.

Undervisning i grønlandsk sprog og kultur er vores spidskompetence, men vi tilbyder også kurser i dansk.

Grønlandsk (kalaallisut) tales af ca. 55.000 personer i Grønland og Danmark.

Kalaallisut betyder “som en grønlænder.”

Du lærer ikke grønlandsk på en eftermiddag.

Men du kan nå at lære at hilse og at præsentere dig selv.

Grønlandsk ligner ikke noget sprog, du kender.

Ullaakkorsioqatigerusunngilinga betyder “vil du ikke spise morgenmad med mig?”